Feriepenge fra indfrysningen

Dato
26/04/2021


Man kan nu indbetale indefrosne feriemidler, og spare noget af renten.

Arbejdsgivere skulle indfryse feriepenge fra 1.9.2019 – 31.8.2020, som med tiden skal indbetales til en fond. Det er pligtigt at indbetale feriepenge for personer som forlader arbejdsmarkedet. For øvrige medarbejdere med ferie med løn, kan virksomheden beholde pengene og skylde dem til Fonden indtil personerne forlader arbejdsmarkedet.

Det koster dog en rente, hvis man ønsker at skylde pengene til fonden.

Udbetalte indfrosne feriepenge.

Det er uden betydning, om medarbejderne har fået udbetalt deres feriemidler helt eller delvist. Arbejdsgiver skylder stadig pengene til fonden ”Lønmodtagernes feriemidler”.

Eksempel december 2022

Man beholder feriepengene, men ønsker at betale dem i december 2022. Det kan man gøre frivilligt, uanset at personerne ikke har forladt arbejdsmarkedet endnu.

Der skal på sædvanligvis vis betales rente for perioden 1. september 2020, til renten beregnes henholdsvis i maj 2021 og maj 2022. Rente opkræves i juli måned.

Til juli 2023 får arbejdsgivervirksomheden et brev, hvor der står, hvor meget virksomheden skal betale i indeksering/rente af de feriemidler, virksomheden har beholdt i perioden fra sidste indeksering i maj 2022 til betalingstidspunktet i december 2022.

Indeksering løber fra juni-maj, og derfor skal virksomheden det år betale en indeksering for syv måneder (juni-december).

Eksempel april 2021

Første år man skylder pengene (2020-2021) skal der skal betales indeksering/rente fra 1.9.2020 til betalingstidspunktet. Lad os antage at man betaler 30.4.2021.

Indekseringen i perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021 udgør 1,5 pct. årligt, således at indekseringsfaktoren er 1/12-del af indekseringsfaktoren pr. påbegyndt kalendermåned.

Dvs. i denne situation, skal der betales 1,37 % i rente (11 måneder). Det er en betaling som nogle ønsker at undgå, især hvis man i forvejen betaler negativ rente for at have penge stående i banken.

Likviditetsberedskab

Det skal dog hele tiden overvejes om virksomheden har et tilstrækkeligt likviditetsberedskab. Pengene til fonden kan betales frivilligt, eventuelt delvist. Det kan være en fordel fortsat at skylde, hvis man ønsker at gælden skal indgå i et løbende likviditetsberedskab. Og det kan være en fordel for virksomheder med overskudslikviditet at foretage frivillig indbetaling.

Man kan frivilligt indbetale her.

Kontakt os hvis du vil vide mere


Tilbage til nyhedsoversigt